Retræte og vigil

Gennem de sidste tre år har jeg fulgt Magnus Malms retræter i Sverige (A-B-C). I august i år tog jeg så min første "Enskild retreat" - som det hedder. Ingen undervisning, men foruden de daglige tidebønner i det lille kapel, var der lagt op til fire timers bøn dagligt, samt en times samtale med, for mit vedkomne, "guruen" selv - Magnus Malm.
Denne retræte adskilte sig noget fra de øvrige. Ingen undervisning til at afbryde ens tankeforløb, og da dette også var en stille retræte - dvs. ingen samtaler med de øvrige deltagere eller andre - var hele ugen som en lang bøn og meditation. Hvad enten jeg spiste, løb en tur, sov, var ude at svømme eller var i stille bøn, fortsatte samtalen med vor Herre selv. Jeg ved, at det nok er de færreste forundt muligheden for at prøve dette, men skulle du få muligheden for at sådan tur, kan jeg ikke andet end anbefale det.

Jeg ved, at folk der kender mig, har svært ved at se mig på en sådan stille retræte. Normalt taler jeg meget, elsker når der er mennesker omkring mig og ser helst, at der sker noget, hvor jeg er. Spiritualiteten og stilen på en sådan retræte, med tidebønner og salmer fra den svenske kirkes salmebog, er nok heller ikke det de fleste forbinder mig med. Ikke desto mindre, oplever jeg, at Gud også er at finde der.

Personligt oplever jeg mig særligt udfordret af, hvad der op gennem kirkehistorien har været kaldet Vigil/Vigilia eller "At våge med Kristus" - en stille bøn/vågen i nattetimerne fra omkring kl. 2, hvor man blot er sammen med Kristus. Intet behov for præstation, ingen bønner er nødvendig - blot at våge sammen med ham. De gange jeg har stødt på det i kirkehistorien, har jeg oplevet det som fostret der sprang i maven på Elisabeth (mor til Johannes døberen), da Jesu mor, Maria komme til hende, med Jesus i sin mave. Desværre er der mig bekendt ikke mange, der har erfaring med dette i dag. Kender du til det, hører jeg derfor gerne fra dig.